I Skive Kommune er mange af sundhedsplejerskerne uddannet i marte meo i større eller mindre omfang. Marte meo metoden er en anerkendende, videobaseret vejledningsmetode, som bygger på det naturlige udviklingsstøttende samspil mellem børn og voksne.

Metoden er opfundet af hollænderen Maria Aarts. Den går i al sin enkelthed ud på at filme 2 x 5 minutters samspil mellem børn og forældre. Filmene analyseres, og udvalgte klip ses sammen med forældrene. Klippene viser hvad forældrene allerede gør, men med fordel kan gøre mere af, for at støtte barnets udvikling yderligere.

De fleste forældre synes i starten, det er lidt underligt at se sig selv på film. Men de oplever også, at filmen er en rigtig god måde til at se, hvordan de selv kan løse de udfordringer, man jo står i en gang imellem som forældre. Ved egen kraft.

Marte Meo metoden bruges med stor succes i skoler, daginstitutioner, på ældreområdet og mange andre steder, hvor der er grund til at holde fokus på samspil og de gode relationer.

Relaterede links

Publiceret 10-08-2017