Vi anbefaler, at piger og drenge bliver vaccineret, når de fylder 12 år.

  • HPV er en seksuelt overført virus, der kan give kræft og kønsvorter. Heldigvis har vi en vaccine, der beskytter mod HPV.
  • HPV-vaccinationen er del af børnevaccinationsprogrammet, og derfor gratis for børn.

Hvorfor skal man få sit barn vaccineret?

Fordi:

  • Ca. 4 ud af 10 unge under 30 år er smittet med HPV lige nu. Der er altså ret stor sandsynlighed for at blive udsat for smitten. Og kondomer beskytter ikke mod HPV-smitte.
  • 2 danskere hver dag rammes af kræft, som skyldes HPV. Mange af de tilfælde kan forebygges med HPV-vaccination.
  • 33 danskere behandles hver dag for kønsvorter. 
  • Effekten af vaccinen er bedst inden man bliver seksuelt aktiv.
  • Det er en sikker og effektiv vaccine med få og milde bivirkninger.

 

Publiceret 01-08-2019