Her er hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen 
  • Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol 
  • Beskyttelse af børnene mod solen er særlig vigtig, når de er ude mellem kl. 12 og 15 
  • Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv - i form af en parasol 
  • Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn der leger i solen 
  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra for eksempel havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge
  • Hvis der er behov for solcreme, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i solen 
  • Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal. Husk, at solcremen let mister sin virkning - for eksempel efter en tur i vandet
  • Børn under 12 år frarådes at bruge solcreme, der indeholder stoffet 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC)

 

Publiceret 10-08-2017